Søg
Close this search box.

Microsoft varsler prisreguleringer på Microsoft Dynamics NAV & Business Central OnPremise licenser og opdateringsabonnement

Anvender jeres virksomhed en Microsoft Dynamics NAV eller Business Central OnPremise løsning – på egne eller hostede servere – så skal I specielt være opmærksomme på de prisjusteringer Microsoft netop har varslet.

Derudover har Microsoft ligeledes varslet prisjusteringer på deres Microsoft Dynamics 365 løsninger, hvor der dog pt. ikke er varslet prisjusteringer på Microsoft Dynamics 365 Business Central Cloud licenser – læs mere om disse prisjusteringer på følgende link: New pricing for Microsoft Dynamics 365 effective October 2024 – Microsoft Dynamics 365 Blog

De varslede justeringer på Microsoft Dynamics NAV og Business Central OnPremise licenser er beskrevet nedenfor.

Enhancement plan – årligt opdateringsabonnement:

Den 3. oktober 2024 stiger prisen på det årlige opdateringsabonnement på alle Microsoft Dynamics NAV og Business Central OnPremise Perpetual licenser fra 18% p.a. til 19% p.a. af licensværdien – alle opdateringsabonnementer der forlænges, efter denne dato vil således automatisk blive beregnet ud fra den nye sats på 19% p.a.

Bemærk at der dog findes en mulighed for at tegne både 2- og 3-årige opdateringsaftaler som betales up-front for hele perioden, hvor man ved køb af sådan en aftale inden 3. oktober 2024 kan fastholde de 18% p.a. i hele abonnementsperioden.

Licenstilkøb

Den 1. oktober 2024 justeres priserne på licenstilkøb til Microsoft Dynamics NAV og Business Central OnPremise Perpetual licenser ligeledes med følgende satser:

  • Microsoft Dynamics NAV OnPremise Perpetual licenser: +17%
  • Microsoft Dynamics Business Central OnPremise Perpetual licenser: +5%

Hvis jeres virksomhed står overfor et eventuelt behov for udvidelse af jeres licenser med flere brugere, applikationsobjekter o.lign. kan der således være penge at spare ved at bestille dem inden 1. oktober 2024.

Licensleje

Den 1. oktober 2024 justeres priserne på Microsoft Dynamics NAV og Business Central subscription licenser (leje) med følgende satser:

  • Microsoft Dynamics NAV/BC subscription licenser: +10%
  • Eventuel OnAzure rabat ændres fra 10% til 5%

Der tages generelt forbehold for alle eventuelle fremtidige ændringer til de netop varslede prisjusteringer fra Microsoft.

Er der spørgsmål eller behov for en dialog i forhold til jeres virksomheds konkrete situation er I naturligvis altid velkomne til at tage fat i NAV-Vision.

Kontakt Kim Hvilsted – kdh@nav-vision.dk +45 41308705 eller Jonas Koldbro Larsen – jkl@nav-vision.dk +45 41308712.